Praktik 6. – 10. klasse

Praktiksedler

Om erhvervspraktik

Læs den helt korte version her: Værd at vide om erhvervspraktik.

Du kan komme i erhvervspraktik i 6., 7., 8., 9. og 10. klasse.

I 9. klasse skal du og alle andre i din klasse i en uges obligatorisk praktik på samme tid. Vejlederen på din skole oplyser, hvilken uge I skal afsted. Praktikker derudover er frivillige og individuelt tilrettelagte.

I erhvervspraktik prøver du at være en del af hverdagen på en arbejdsplads. Du deltager så meget som muligt i at løse de opgaver, som arbejdspladsen udfører. Du taler med kollegaer og får indsigt i deres fag og arbejdsliv. Du følger praktikstedets arbejdstider og pauser. Praktikken er ulønnet.

Formålet med erhvervspraktikken er, at du får

  • indsigt i en arbejdsplads og dens daglige liv
  • praktisk erfaring med at løse arbejdsopgaver knyttet til det fag, du er i praktik indenfor
  • mulighed for at afprøve og vurdere et fags uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

Når du skal i praktik

Når du skal i praktik, skal du finde en arbejdsplads, som vil have dig på besøg. Det kan f.eks. være i en uge eller som en eller to dage om ugen over en lidt længere periode.

Husk at du skal have tilladelse til praktikken fra dine forældre og din skole, hvis det er ud over den faste praktik i 9. klasse.

Når du har fundet din praktikplads, skal du sørge for at få udfyldt praktiksedlen. UUV bruger oplysningerne på sedlen til vores registrering og formidling af praktikken. Ved formidlingen tilmeldes du samtidig statens erstatningsordning. Praktikstedet får desuden et evalueringsskema, som UUV opfordrer dem til at bruge og sende tilbage til skolen og dig.

Særlige branchepraktikker

Branchepraktik er individuel erhvervspraktik, der tager afsæt i din uddannelsesplan. Denne form for praktik er typisk i erhverv, der kræver en videregående uddannelse. Ofte kan det være svært for elever selv at finde disse praktikpladser. Derfor har UUV Køge Bugt lavet særlige aftaler med forskellige brancher om erhvervspraktik for eleverne i 8., 9. og 10. klasse.

Din vejleder på skolen har en oversigt over skoleårets branchepraktikker. Til nogle af branchepraktikkerne skal der bruges særlige ansøgningsskemaer, se nedenfor.

Branchepraktik kan bl.a. være politi-, forsvars- eller hos sundhedspraktik.

  • Forsvaret – Læs mere her
  • Midt- og Vestsjællands Politi
  • Sundhedspraktik

Forsikring af unge der er i praktik

Unge der deltager i praktik, som er formidlet af UUV, er dækket af statens erstatningsordning. Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside

Scroll to top