13 modige testpiloter fra 8. klasse

13 ”testpiloter” fra 8 klasse i Køge Bugt har tilmeldt sig projekt Test-dig-selv, der skal præsentere uddannelsesmuligheder i industrien for uddannelsesparate elever og forældre. Projektet er et samarbejde mellem UUV, EUC Sjælland, lokale erhvervsvirksomheder og organisationer i Køge Bugt. Trin 1 starte op i dag den 26.2. på EUC Sjælland hvor de tilmeldte elever og forældre møder uddannelserne og erhvervslivet.

Formålet med projekt Test dig Selv er at uddannelsesparate unge i 80% gruppen, tilbydes målrettet og håndholdt vejledning med henblik på øge optaget og gennemførelsesraten på uddannelser inden for dansk industri:
• Fokus vil være på, at det er spændende at tage en erhvervsuddannelse, og at en erhvervsuddannelse er adgangsbillet til spændende job og uddannelser.
• Få stærke og motiverede unge uddannelsesparate elever til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse ud fra et oplyst valggrundlag.
• Få ændret erhvervsuddannelsernes image til at være attraktive uddannelsesmuligheder med fokus på gode jobmuligheder og muligheder for videreuddannelse.
• Målrettet vejledning om hvilke uddannelsesmuligheder der er, indenfor det område hvor den unges interesser ligger. Særligt fokus på, hvor de bedste jobmuligheder er, efter endt uddannelse.

På aftenens opstartsmøde på EUC Sjælland/ Campus Køge vil eleverne og deres forældre blive præsenteret for det samlede projektforløb af UUV vejleder Martin Larsen. Desuden medvirker lokale erhvervsledere, unge rollemodeller og uddannelsesleder, der bl.a. kan præsentere erhvervsuddannelserne indenfor industrien, den nye EUX-mulighed hvor unge kan tage både en erhvervsuddannelse og fag på gymnasialt niveau. Desuden vil Erhvervsakademi Sjælland på Campus Køge præsentere videreuddannelsesmulighederne efter en erhvervsuddannelse.

Mange unge vælger slet ikke en ungdomsuddannelse, men gør som kammeraterne og fortsætter i gymnasiet efter afsluttet skoleforløb. Med projekt Test dig Selv, vil vi sammen med det lokale erhvervsliv og EUC Sjælland give de 13 modige elever fra 8. klasse en grundig præsentation af uddannelsesmulighederne i industrien, så den indsigt kan bruges når der skal træffes valg og at der således træffes valg på et kvalificeret grundlag. Netop industrien og mange andre virksomheder mangler arbejdskraft, og det er ikke mindst derfor, at vi har startet samarbejdet op indenfor denne branche og målrettet projektet dygtige elever, for det er dem er er brug for, udtaler centerleder Mark Jensen og fortsætte ”det er altid modigt at udfordre sig selv, det bliver man klogere af, det lærer man af og det gør, at man træffer et mere sikkert valg – jeg håber, vi sammen med EUC Sjælland og erhvervslivet, kan give de 13 modige tilmeldte elever et godt forløb, der igen skal danne grobund for et godt uddannelsesvalg efter skolen”.

Flere informationer: www.uuv.dk/testdigselv

Kontakt: Projekt vejleder Martin Larsen e.mail: [email protected] Mobil: 2492 8371

TEST DIG SELV opstartsmøde for elever og forældre den 26.2. på EUC Sjælland, Campus Køge.

Programmet for mødet er:

Kl. 16,30: Velkomst og præsentation af projekt Test-dig-selv og baggrund for forløbet v. Mark Jensen, centerleder UUV Køge Bugt

Kl. 16,40: Præsentation af gruppen bag Test-dig-Selv og projektvejleder fra UUV v. Martin Larsen

Kl. 16,50: Det hele begyndte med en erhvervsuddannelse. Direktør Carsten K. Jensen fra CKJ Steel A/S i Køge, om rejsen fra teknisk skole i Køge, uddannelsen som smed efter folkeskolen over videreuddannelse til direktør for eget firma i dag. Carsten vil også komme ind på de aktuelle uddannelsesmuligheder indenfor industrien.

Kl. 17,15: Spørgsmål og snak ved bordene.

Kl. 17,25: Ung rollemodel stiller op med info og klar til spørgsmål. Janni EUC stiller med 1 eller 2 unge

Kl. 17,45: EUC Sjælland kan være starten på en uddannelse indenfor industrien. EUC præsentation af uddannelsen og kort rundvisning v. Ole Nørvang-Holm, Support- og erhvervschef, EUC Sjælland

Kl. 18,30: Retur til sandwich og drikkelse og snak ved bordene.

Kl. 18,45: En erhvervsuddannelse er en mulighed, men der findes også en EUX – hvad er det og en videreuddannelse kunne være via en akademiuddannelse. En repræsentant fra Erhvervsakademi Sjælland fortæller om videreuddannelsesmulighederne v. Lene Knudsen, Studievejleder Erhvervsakademi Sjælland

Kl. 19,15: Opgaver på trin 2 og efterbehandlingsmødet den 25. april v. Martin Larsen, UUV

Kl. 19,30: Slut.

Scroll to top