Det var ét af udsagnene fra Statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han og Merete Riisager præsenterede udspillet ”Fra folkeskole til Faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden.”
Det er et spændende udspil regeringen er kommet med. Sammen med den nylige aftale om øget fokus på praksisfaglighed i udskolingen (med obligatoriske valgfag i praktisk/musiske fag og erhvervspraktik som en rettighed for alle elever), er der sat mange skibe i søen. Derfor er det også positivt, at regeringen ønsker en systematik og et nationalt program for uddannelsesvalget i udskolingen. Det er præcis som UU DANMARK har peget på i vores dialog med de uddannelsespolitiske ordførere.
Ved en nærmere gennemlæsning af udspillet kan det imidlertid være svært at få øje på, at det handler om vejledning, sådan som Statsministeren udtalte det. Derfor bliver det også spændende, om bl.a. DF og SF i de kommende forhandlinger vil stå fast på deres krav om vejledning til alle, sådan at Statsministerens ord bliver til virkelighed.
Vejledningen som netværksaktør og motor
Hvis vi skal se regeringens udspil i et operationelt og praktisk perspektiv ude i kommunerne, så venter der et enormt koordineringsarbejde på tværs af grundskoler, erhvervsskoler og virksomheder. Kommunerne står godt rustet til denne opgave, hvis de vælger at bygge videre på vejledningen som netværksaktør og motor i det tværsektorielle arbejde.
Vi har allerede et veludbygget netværk med ungdomsuddannelserne og virksomhederne, fordi vi i dag koordinerer introduktionskurser, brobygningsforløb, individuelle tværgående forløb, erhvervspraktik til virksomheder, forsvaret, politiet og sygehusene. For nu blot at nævne nogle få.
Vi er samtidig den helt centrale part i at styre og koordinere den enorme logistik for grundskolerne, når mere end 100.000 elever hvert år skal ud på ungdomsuddannelser, virksomheder mv. Kommunerne får en opgave med at målsætte lokale ambitioner for overgangen til EUD og udvikle lokale indsatser der skal realisere målene. Vi glæder os til at være med til det arbejde.
Udfordring og tryghed
Med regeringens udspil bliver ambitionerne for og nødvendigheden af, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse sat højt på den politiske dagsorden. Vejledningen skal selvfølgelig være en del af denne dagsorden, og samtidig skal vejledningen bevare sin værdi og sin troværdighed hos de unge og forældrene. Hvis vejledningen bliver opfattet som en indsats, der skal ’tvinge’ flere over i erhvervsuddannelserne, taber den begge dele. Hvis vejledningen derimod fastholder 3 centrale egenskaber, bevarer vi både værdien og troværdigheden, samtidig med at vi bidrager væsentligt til samfundets behov:
- Vejledningen som den opsøgende budbringer
Forandringerne i uddannelsessektoren går hurtigere end nogensinde før, og der er ingen grund til at tro, at tempoet går ned. Vejledningen har pligt til at have overblik og indgående kendskab til de løbende forandringer, og sikre at de nye muligheder og krav når frem til modtagerne: de unge og forældrene.
- Vejledning der udfordrer
Vejledning handler om meget mere end information. Vejledning handler bl.a. også om læring, hvor vi udfordrer myter, fordomme og manglende indsigt. Vejledning handler om, at de unge lærer sig selv, deres styrker, forudsætninger og muligheder at kende.
- Vejledning der skaber tryghed
Uddannelsesvalget handler om fremtiden. Fremtiden er usikker og derfor er valget også omgærdet af stor usikkerhed, ikke mindst hos forældrene. Vejledningen skal støtte de unge og forældrene i læringen og i valgene, sådan at afklaring og forventningsafstemning er sat op imod en grundig indsigt i og forståelse af muligheder, forudsætninger og krav.
Disse 3 centrale egenskaber og deres indhold bør være omdrejningspunktet i regeringens forslag om 30 timers uddannelses- og erhvervskendskab i 8. klasse, og det skal være professionelle uddannelsesvejledere med en vejlederuddannelse i bagagen, som skal stå for denne opgave. Den indsats skal følges op med, at alle elever og forældre skal have ret til den personlige vejledning, som de har brug for.
Anders Ladegaard, formand
UU DANMARK
Det var ét af udsagnene fra Statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han og Merete Riisager præsenterede udspillet ”Fra folkeskole til Faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden.”
Det er et spændende udspil regeringen er kommet med. Sammen med den nylige aftale om øget fokus på praksisfaglighed i udskolingen (med obligatoriske valgfag i praktisk/musiske fag og erhvervspraktik som en rettighed for alle elever), er der sat mange skibe i søen. Derfor er det også positivt, at regeringen ønsker en systematik og et nationalt program for uddannelsesvalget i udskolingen. Det er præcis som UU DANMARK har peget på i vores dialog med de uddannelsespolitiske ordførere.
Ved en nærmere gennemlæsning af udspillet kan det imidlertid være svært at få øje på, at det handler om vejledning, sådan som Statsministeren udtalte det. Derfor bliver det også spændende, om bl.a. DF og SF i de kommende forhandlinger vil stå fast på deres krav om vejledning til alle, sådan at Statsministerens ord bliver til virkelighed.
Vejledningen som netværksaktør og motor
Hvis vi skal se regeringens udspil i et operationelt og praktisk perspektiv ude i kommunerne, så venter der et enormt koordineringsarbejde på tværs af grundskoler, erhvervsskoler og virksomheder. Kommunerne står godt rustet til denne opgave, hvis de vælger at bygge videre på vejledningen som netværksaktør og motor i det tværsektorielle arbejde.
Vi har allerede et veludbygget netværk med ungdomsuddannelserne og virksomhederne, fordi vi i dag koordinerer introduktionskurser, brobygningsforløb, individuelle tværgående forløb, erhvervspraktik til virksomheder, forsvaret, politiet og sygehusene. For nu blot at nævne nogle få.
Vi er samtidig den helt centrale part i at styre og koordinere den enorme logistik for grundskolerne, når mere end 100.000 elever hvert år skal ud på ungdomsuddannelser, virksomheder mv. Kommunerne får en opgave med at målsætte lokale ambitioner for overgangen til EUD og udvikle lokale indsatser der skal realisere målene. Vi glæder os til at være med til det arbejde.
Udfordring og tryghed
Med regeringens udspil bliver ambitionerne for og nødvendigheden af, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse sat højt på den politiske dagsorden. Vejledningen skal selvfølgelig være en del af denne dagsorden, og samtidig skal vejledningen bevare sin værdi og sin troværdighed hos de unge og forældrene. Hvis vejledningen bliver opfattet som en indsats, der skal ’tvinge’ flere over i erhvervsuddannelserne, taber den begge dele. Hvis vejledningen derimod fastholder 3 centrale egenskaber, bevarer vi både værdien og troværdigheden, samtidig med at vi bidrager væsentligt til samfundets behov:
Forandringerne i uddannelsessektoren går hurtigere end nogensinde før, og der er ingen grund til at tro, at tempoet går ned. Vejledningen har pligt til at have overblik og indgående kendskab til de løbende forandringer, og sikre at de nye muligheder og krav når frem til modtagerne: de unge og forældrene.
Vejledning handler om meget mere end information. Vejledning handler bl.a. også om læring, hvor vi udfordrer myter, fordomme og manglende indsigt. Vejledning handler om, at de unge lærer sig selv, deres styrker, forudsætninger og muligheder at kende.
Uddannelsesvalget handler om fremtiden. Fremtiden er usikker og derfor er valget også omgærdet af stor usikkerhed, ikke mindst hos forældrene. Vejledningen skal støtte de unge og forældrene i læringen og i valgene, sådan at afklaring og forventningsafstemning er sat op imod en grundig indsigt i og forståelse af muligheder, forudsætninger og krav.
Disse 3 centrale egenskaber og deres indhold bør være omdrejningspunktet i regeringens forslag om 30 timers uddannelses- og erhvervskendskab i 8. klasse, og det skal være professionelle uddannelsesvejledere med en vejlederuddannelse i bagagen, som skal stå for denne opgave. Den indsats skal følges op med, at alle elever og forældre skal have ret til den personlige vejledning, som de har brug for.
Anders Ladegaard, formand
UU DANMARK