Mon ikke de fleste vil være enige i, at uddannelses- og beskæftigelsesområdet over en bred kam har været ramt af en haglbyge af reformer gennem de seneste år. Man fristes til at sige, at en ny uge er lig med nye regler, nye muligheder og nye krav. Signalet er klart – vi skal have Danmarks bedst uddannede generation, alle skal blive så dygtige de kan, og de skal vælge de uddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger.
Opmærksomheden omkring de mange reformer, nye målsætninger og den næste række af forandringer samler sig om det forandringsfokus, som politikerne melder ud, når de lancerer reformudspil og politiske aftaler. Derimod er der ikke megen opmærksomhed omkring, hvad der sker, når folketingspolitikerne har trykket på knappen ved 3. behandlingen. Hvem er det som trækker i arbejdstøjet og forvandler de politiske aftaler og dugfriske lovændringer til virkelighed? Og hvem er det som rydder op og hjælper de, der kom i klemme, som en konsekvens af de mange forandringer?
Cadeau for det gode samspil
For det første er det de uddannelsesinstitutioner, som får nye strukturer, mål, indholdskrav og forpligtigelser. For det andet er det den professionelle og sektoruafhængige vejledning, som skal give de nye regler, krav og muligheder liv ude hos de unge og forældrene, sådan at reformerne når sine målgrupper og skaber de forandringer, som er tilsigtet.
Det gode samspil, som er mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de forberedende institutioner og UU centrene i hele landet, har vist sin styrke i implementeringen af de mange reformer gennem de senere år; de bør klappe sig selv og hinanden på skuldrene for en fantastisk indsats i et meget højt tempo.
Lad mig give et par eksempler:
- Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), som udfolder sig på tværs af 6 forskellige lovgivninger med én uddannelsesplan som ankerpunkt og en kompliceret visitationsproces, som ofte går på tværs af 2-3 kommunegrænser.
- Den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), hvor ungedatabasen skal finkæmmes, og der skal laves opsøgende og rekrutterende arbejde i samarbejde med jobcentrene for at finde lige præcis de unge, som matcher de målgruppekriterier.
- 2, 3 eller 5 i karaktergennemsnit og 7 A4 sider med undtagelser og andre krav for at komme ind på en 3-årig gymnasial uddannelse eller HF – og en ny mulighed for at starte på HF efter 9. klasse, hvis du altså har over 4 i snit.
- 1, 3, 5 remsen i forhold til grundforløb 1 og grundforløb 2 på erhvervsuddannelserne, antal forsøg på SU med mindre du får et uddannelsespålæg, skærpede overgangskrav til hovedforløbene og nye forsøg med ekstra optag på grundforløb 1 på nye vilkår.
- Uddannelsesparathedsvurderingerne i grundskolen og 10. klasse, hvor nye lærere hvert år skal klædes på i forhold til karakterkrav og de personlige og sociale kriterier, som eleverne skal måles på 3 gange i løbet af 12 måneder med handleplaner og indsatser til følge.
Lige om lidt står vi overfor en ny implementeringsopgave med den Forberedende Grunduddannelse (FGU). Igen bliver samspillet mellem vejledningen, de nye FGU skoler, ungdomsuddannelserne og de lokale virksomheder helt afgørende. Det implementerende tandhjul skal dreje på fuld kraft og en stor rekrutteringsopgave står foran os.
Navet i maskineriet
Ekspertudvalget spottede vejledningens implementerende, opsøgende, ressourcefokuserede og vedholdende kraft og pegede på den som omdrejningspunktet for den kommunale ungeindsats. At vejledningen overhovedet kom med i det endelige lovarbejde, krævede nu en ekstraordinær indsats af UU DANMARK i 11. time. I forhold til selve gennemførelsen af FGU´en, ja så står der ikke meget om vejledning, trods uddannelsens kompleksitet, udfordrede målgruppe og mange udgangsmuligheder.
Måske er det tiden for Riisager og hendes topembedsmænd - som ikke engang mener, at vejledningen er sin egen lov værd længere - at tage trappen fra broen og ned i maskinrummet og kaste et blik på den imponerende implementeringsmotor, der kværner 24/7 og realiserer de mange reformer og intentioner, som via Frederiksholms Kanal og Slotsholmen rammer fra Gedser til Skagen.
Midt i implementeringsmotoren drejer der et tandhjul, hvis tænder har kontakt med alle de andre tandhjul. Går Riisager og topembedsmændene tæt nok på, vil de kunne læse, at der står ”den professionelle uddannelsesvejledning” på dette tandhjul.
Ny indsigt giver ny udsigt. Det har Danmark brug for, de unge råber efter det, og EVA har dokumenteret behovet.
Anders Ladegaard,
Formand, UU DANMARK
