Med dette skoleårsårs uddannelsesparathedsvurdering er det faglige gennemsnit for at 8. kl. eleverne kan erklæres for at være uddannelsesparat hævet fra 4 til 5, det har betydet flere ikke-uddannelsesparate elever i Køge Bugt og overalt i Danmark.
Afdelingsleder Margrethe Tovgaard bød velkommen til Årsmødet 2018 for skoleledere fra folke- og privatskoler fra kommunerne Greve, Køge, Solrød og Stevns i Køge Bugt. Skolelederne var sammen med UUV vejlederne mødt til fællesmødet på Solrød Gymnasium, hvor fokus var på samarbejdet, det fælles mål om at alle elever fortsætter på en ungdomsuddannelse, de ikke-uddannelsesparate elever og eksempler på, hvordan der lokalt arbejdes med at gøre alle elever parate til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse i forlængelse af skoleforløbet.
”Vi har fået flere ikke-uddannelsesparate elever fordi det faglige gennemsnit er hævet fra 4 til 5, men det er vigtigt at både vi, eleverne og forældrene ikke ser parathedsvurderingen som en dom, men som starten på et procesforløb, der skal gøre eleverne parate til uddannelsesvalget og overgangen til en ungdomsuddannelse, og det lykkes vi i høj grad med” sagde Margrethe i sin velkomst til de mange fremmødte skoleledere og vejledere.
Afdelingsleder Margrethe Tovgaard bød velkommen til Årsmødet
Chefkonsulent Anne Sophia Madsen fra EVA havde en aktuel undersøgelse med til forsamlingen i sit oplæg.
Den store sal på Solrød Gymnasium, var rammen for UUV’s Årsmøde for skoleledere og vejledere fra Køge Bugt.
Chefkonsulent Anne Sophie Madsen fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har fulgt Uddannelsesparathedsvurderingen siden starten i 2014 og så den som et godt redskab til at gøre unge parate til uddannelsesvalget, vel at mærke, hvis den blev brugt i et tæt samarbejde mellem skoleledelse, lærere, UUV vejledere, elever og forældre. Det kræver ressourcer og samarbejde, men vi kan se, at der hvor man bruger ressourcer på området, der rykker det også, var den klare udmelding fra EVA konsulenten.
Anne Sophie fremhævede nogle karakteristika for de ikke-parate elever:
- De trives dårligt
- De ser mindre frem til ungdomsuddannelse
- De oplever i mindre grad, at det er spændende at tænke over, hvad de skal efter skole
- De har mindre viden om uddannelsessystemet
Nationalt vurderes 32% af eleverne i 8. klasse ”ikke-uddannelsesparate”, hvilket tallene i Køge Bugt matcher. EVAs undersøgelse viser, at det er en udfordring, at 25% af de ikke-uddannelsesparate elever tror, de er vurderet parate og at 20% slet ikke ved, at du er vurderet.
UUV Køge Bugt har selv produceret et Uddannelsesparathedsspil, som bruges i alle 8. klasser inden parathedsvurderingen. Målet er, at eleverne får kendskab til baggrunden for parathedsvurderingen og selv sættes i gang med vurdering af unge på deres egen alder. På den baggrund går Margrethe Tovgaard ud fra, at alle elever i Køge Bugt er bekendt med at de er parathedsvurderet. Spillet er desuden solgt til skoler og UU centre i hele landet.
Læs mere om UUV’s Klar Parat spil: https://www.uuv.dk/statstikker-fra-uuv/uddannelse-og-job-undervisning/klar-parat-et-spil-om-uddannelsesparathed/
Anne Sophie havde desuden en helt aktuel undersøgelse med fra EVA, der viste, at de unge opfattede uddannelsesvalget som et pres, og at de efterspurgte mere vejledning.
Vejlederne Lotte Engholm og Rita Pape fra UUV Køge Bugt holdt et oplæg om uddannelsesparatheds-processen (UPV) i Køge Bugt med fokus på snitflader og udfordringer skole og UUV imellem. De understregede bl.a. skoleleders ansvar for at klæde 8. klasselærerne godt på til UPV-arbejdet med eleverne. Det er her bl.a. vigtigt, at det er klart for alle, at lærerne laver delvurderingerne af de faglige, personlige henholdsvis sociale forudsætninger, mens det er vejlederen som foretager – og står på mål for - den samlede helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsesparathed. Den faglige vurdering – karaktergivningen – skal ske ud fra ensartede retningslinjer, nemlig dem som er beskrevet i de relevante bekendtgørelser. Karaktergivningen skal altså handle om netop de faglige forudsætninger, mens de sociale og personlige forudsætninger vurderes via de forskellige kriterier i UPV-værktøjet. Rita og Lotte sluttede af med at betone vigtigheden af gensidigt, at anerkende hinandens roller i UPV-processen og lagde op til, at man ude på skolerne fortsat udvikler samarbejdet omkring UPV-processen, så vi sammen kan blive endnu mere skarpe, i planlægningen, indholdet og kommunikationen.
Flemming Bødker Schaaf fra Hotherskolen i Stevns fortalte om sin skoles erfaringer med målrettede særlige gruppeindsatser for ikke-uddannelsesparate elever. I første omgang i projektet ”Nye veje” og senere i intensive ”Turboforløb”, som finansieres af midler fra Undervisningsministeriet. Motivationen for iværksættelsen af indsatsen var blandt andet erkendelsen af, at det ikke rykker noget bare at blive med at gentage mantraerne ”Du skal møde til tiden”, ”Du skal række hånden mere op i timerne”, ”Du skal lave dine lektier” osv. overfor eleverne. Der må noget nyt til. Målgruppen har været de fagligt udfordrede ikke-uddannelsesparate elever. Turboforløbet har været tilrettelagt som 2 ugers intensivt projektforløb, hvor eleverne blev taget ud af deres normale klasse og placeret i en meget struktureret ramme med fokus på at hjælpe eleverne til at udvikle strategier for læring. I praksis blev strategierne afprøvet og øvet i forhold til at opnå et løft i matematik og dansk. De to uger følges nu op af 8 ugers mentorsparring for de enkelte elever. Det bliver nu spændende at følge op på, langtidseffekten af det intensive turboforløb.
Per Skøt, Skoleleder på Skovboskolen i Køge, gav sammen med Susanne Carstens og Steen Rasmussen, lærere og TNT-mentorer på Skovboskolen oplæg om skolens læringsdesign, som baserer sig på principperne i True North Teaching. Per Skøt fremhævede at Skovboskolens strategi ikke har været at gennemføre tidsafgrænsede projekter, men i stedet at forfølge en strategi som handler om grundlæggende organisationsændringer. Fokus i forandringerne har været at hjælpe eleverne til at arbejde bevidst med deres ”mindset”. Positiv psykologi, ejerskab og vedholdenhed er nogle af nøgleordene, som alle elever på Skovboskolen arbejder med i det daglige. Per Skøt understregede behovet for tydelig ledelsesmæssig prioritering i implementeringen af denne strategi. Lærerne har været på 30 timers kursus i tilgangen og alle ved hvad skolens holdning til læring er. Resultaterne, målt på udviklingen af elevernes uddannelsesparathed, har været mærkbart positive sagde Per Skøt og henviste bl.a. kvalitetsrapport fra Køge Kommune.
Årsmødet sluttede af med et oplæg af Leon Mitchell, Holmeagerskolen, Greve, og UUV’s vejledere Lotte Engholm og André Michaelsen. De fortalte om erfaringerne med pilotprojektet ”Spark til Karrieren”, der er et valgholdet på tværs af fire skoler i Greve Kommune. Valgholdet havde fokus på at udvide de ikke-uddannelsesparate elevers valgrum, dvs. kendskab til forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Desuden arbejdes der med elevernes selvopfattelse og udvikling af deres valgkompetence. Valgholdet havde været udsat for logistiske udfordringer i organiseringen af projektet. Med god læring i bagagen fra dette pilotprojekt vil et lignende, men optimeret, forløb blive gennemført igen til næste skoleår.