Lancering af Den Boligsociale Helhedsplans FRA FRITIDSJOB TIL FAGLÆRT

Projekt fra Fritidsjob til Faglært løber fra den 1.2.2019 til den 1.2. 2023 og er støttet med 8,7 mio. fra A. P. Møllerfonden. Projektet blev lanceret i UUV's center i Ølby den 1.2 2019.

Projektet er søgt i et fællesskab mellem Greve Nord Projektet og Helhedsplanen i Køge. De to sekretariatsledere Majken Rhod Larsen (Greve) og Mikkel Pedersen (Køge) havde spurgt om UUV ville lægge lokaler til lanceringen.

I sin korte velkomst sagde centerleder Mark Jensen, UUV, at det havde vi da straks sagt ja til, for hvem vil ikke være venner med et millionprojekt. Mark Jensen nævnte også, at der gennem årerne havde været flere samarbejder med de boligsociale projekter i både Greve og Køge, der altid havde været gode samarbejder, og ikke mindst at projekterne klart havde gjort en forskel, hvilket han også var sikker på, at det projekt, der på dagen blev søsat, vil gøre.

Netop et fritidsjob kan være indgangen til arbejdsmarkedet, og det er også helt klart, at det er lettere at vejlede unge i fritidsjob, at de allerede fra deres job har et vist kendskab til, hvordan arbejdsmarkedet fungerer.

Til lanceringen deltog repræsentanter fra SSP, politiet, erhvervslivet, uddannelserne, foreningslivet og mange flere. Fra de to sekretariatsledere – Mikkel og Majken – blev der udtrykt glæde over projektbevillingen og vilje til samarbejde med de mange aktører, som projektet rækker ud til.

Om projektet

  • Projektet ’Fra fritidsjob til faglært’ løber i perioden 1. februar 2019 – 1. februar 2023
  • Projektet omfatter i første omgang unge og deres forældre bosat i Greve Nord: Gersagerparken, Gudekvarterne, Klyngen og Askerød. I Køge omfatter indsatsen de unge og forældre i boligområderne Ellemarken, Hastrupparken, Karlemoseparken og Søparken.
  • Det samlede budget er på 10,8 mio. kr., hvoraf de 8,7 mio. kr. er doneret af Den A.P. Møllerske Støttefond.
  • Parter i projektet ved ansøgningstidspunkt: Greve Kommune, Køge Kommune, Boligselskabet Sjælland, BO-VEST, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt, GreveSolrød Erhverv, Enemærke & Petersen, Arenaskolen i Greve, Hastrupskolen i Køge.

/ UUV Køge Bugt

 

Link til omtale af projektbevillingen: her

Centerleder Mark Jensen, UUV byder velkommen til lanceringen.

Der var flag, champagne, kransekage og vilje til at gøre en forskel på lanceringsdagen.

Projektet blev foldet ud for de mange fremmødte, ligesom der var en god dialog om projektets muligheder og indhold.

Scroll to top