I landets 9. klasser og 10. klasser har eleverne tilmeldt sig, hvad de gerne vil efter sommerferien og så er jagten på den sidste uddannelsesparathedsvurdering, de sidste standpunktskarakterer og ikke mindst karaktererne til afgangseksamen ellers sat ind for fulde sejl.
Debatten om karakterer, test, eksamen og adgangskrav er taget til i Danmark de senere år. I UU mærker vi et stigende antal henvendelser fra forældre, og de handler meget om det samme: hvilke karakterer tæller hvornår og hvilke konsekvenser har det? Den samme tendens ser vi hos eleverne. Der er fokus på karakterer, og det er ikke uden grund. De er nemlig indiskutable og lyver aldrig.
Når et tal er vigtigere end mening
Som elev i 9. klasse kan du være inde i en eksplosiv faglig udvikling, du strutter af motivation, din mødestabilitet er i top, du kan lave et olieskift på skolelederens bil på 7 minutter og 15 sekunder og du er lige blevet hyldet som årets kammerat. Men du har kun 4,9 eller 3,9 eller 1,9 i karaktergennemsnit. Altså 0,1 fra cuttet til enten en 3-årig gymnasial uddannelse, til HF eller til en erhvervsuddannelse – du er med andre ord ikke uddannelsesparat!
Og ja, du har helt ret: De ikke parate kan enten vælge en anden uddannelse, som de er parate til, de kan gå til optagelsesprøve og en efterfølgende samtale, de kan tage 10. skoleår, de kan starte på FGU, de kan tage på ungdomshøjskole etc. Pointen er, at alle disse dejlige muligheder skal de unge benytte af helt andre årsager end 0,1! Vi har ganske enkelt afskaffet nuancerne og blikket for potentialet i det enkelte unge menneske og i stedet sat karaktergennemsnit over mening.
”Altså jeg føler nogle gange at man kun bliver vurderet på ens karakterer, og jeg syntes godt at man kunne tage et forløb igennem årene ind i vurderingen, altså hvordan man har arbejdet med de ting man får i hænderne”. Sådan udtrykte en elev i 9. klasse det for nyligt, da vi spurgte ind til, hvordan eleverne oplever at blive uddannelsesparathedsvurderet. Eleven ser heldigvis sig selv som mere end et karaktergennemsnit og beder sin omverden om det samme: Se og hør hele mig, både den jeg var, den jeg er og den jeg kan blive, synes eleven at efterspørge.
Automatisering er ikke altid lykken
Digitalisering, teknologisk udvikling og automatisering er buzzwords og en hel naturlig del af vores hverdag og vores fremtid, men det er ikke alt som lader sig automatisere. Uddannelsesparathedsvurderingen er et godt eksempel på en mislykket automatisering. I 2014 indførte man en delvist automatiseret uddannelsesparathedsvurdering, sådan at man kunne spare på den personlige vejledning og den nuancerede vurdering og dermed finde finansiering til erhvervsuddannelsesreformen.
Dengang blev knappen på vurderingsrobotten indstillet på 4,0 og 2,0. Siden har politikkerne skruet løs på karakterknappen i en sådan grad, at robotten er løbet tør for ram og elever, forældre, lærere og UU-vejledere er løbet tør for gode forklaringer på galskaben.
Før automatiseringen og de ufravigelige karakterkrav kunne en typisk vejledningssituation være: En elev har været i praktik som elektriker og har set sig varm på faget og uddannelsen. Hun har det imidlertid svært i matematik og fysik, men er til gengæld godt med i dansk og engelsk. Sammen ser vejlederne og eleven i stedet på automatik- og procesuddannelsen, som er beslægtet med elektrikerne, men her er overgangskravene til hovedforløbet ikke så høje i matematik og fysik og til gengæld er der vægt på engelsk og dansk.
Udgangspunktet for vejledningen er elevens interesser og styrker og vejlederen hjælper eleven med at udvide sin mulighedshorisont, sådan at hun kan se sig selv og sine muligheder på nye måder. Karaktererne og elevens faglige præstationer er også til stede som en naturlig del af samtalen og som en del af den feedback eleven får fra sin omverden, men hendes karaktergennemsnit er vi fløjtende ligeglade med – vi er nemlig på jagt efter nuancer, potentialer og mening!
Anders Ladegaard,
Formand, UU DANMARK
I landets 9. klasser og 10. klasser har eleverne tilmeldt sig, hvad de gerne vil efter sommerferien og så er jagten på den sidste uddannelsesparathedsvurdering, de sidste standpunktskarakterer og ikke mindst karaktererne til afgangseksamen ellers sat ind for fulde sejl.
Debatten om karakterer, test, eksamen og adgangskrav er taget til i Danmark de senere år. I UU mærker vi et stigende antal henvendelser fra forældre, og de handler meget om det samme: hvilke karakterer tæller hvornår og hvilke konsekvenser har det? Den samme tendens ser vi hos eleverne. Der er fokus på karakterer, og det er ikke uden grund. De er nemlig indiskutable og lyver aldrig.
Når et tal er vigtigere end mening
Som elev i 9. klasse kan du være inde i en eksplosiv faglig udvikling, du strutter af motivation, din mødestabilitet er i top, du kan lave et olieskift på skolelederens bil på 7 minutter og 15 sekunder og du er lige blevet hyldet som årets kammerat. Men du har kun 4,9 eller 3,9 eller 1,9 i karaktergennemsnit. Altså 0,1 fra cuttet til enten en 3-årig gymnasial uddannelse, til HF eller til en erhvervsuddannelse – du er med andre ord ikke uddannelsesparat!
Og ja, du har helt ret: De ikke parate kan enten vælge en anden uddannelse, som de er parate til, de kan gå til optagelsesprøve og en efterfølgende samtale, de kan tage 10. skoleår, de kan starte på FGU, de kan tage på ungdomshøjskole etc. Pointen er, at alle disse dejlige muligheder skal de unge benytte af helt andre årsager end 0,1! Vi har ganske enkelt afskaffet nuancerne og blikket for potentialet i det enkelte unge menneske og i stedet sat karaktergennemsnit over mening.
”Altså jeg føler nogle gange at man kun bliver vurderet på ens karakterer, og jeg syntes godt at man kunne tage et forløb igennem årene ind i vurderingen, altså hvordan man har arbejdet med de ting man får i hænderne”. Sådan udtrykte en elev i 9. klasse det for nyligt, da vi spurgte ind til, hvordan eleverne oplever at blive uddannelsesparathedsvurderet. Eleven ser heldigvis sig selv som mere end et karaktergennemsnit og beder sin omverden om det samme: Se og hør hele mig, både den jeg var, den jeg er og den jeg kan blive, synes eleven at efterspørge.
Automatisering er ikke altid lykken
Digitalisering, teknologisk udvikling og automatisering er buzzwords og en hel naturlig del af vores hverdag og vores fremtid, men det er ikke alt som lader sig automatisere. Uddannelsesparathedsvurderingen er et godt eksempel på en mislykket automatisering. I 2014 indførte man en delvist automatiseret uddannelsesparathedsvurdering, sådan at man kunne spare på den personlige vejledning og den nuancerede vurdering og dermed finde finansiering til erhvervsuddannelsesreformen.
Dengang blev knappen på vurderingsrobotten indstillet på 4,0 og 2,0. Siden har politikkerne skruet løs på karakterknappen i en sådan grad, at robotten er løbet tør for ram og elever, forældre, lærere og UU-vejledere er løbet tør for gode forklaringer på galskaben.
Før automatiseringen og de ufravigelige karakterkrav kunne en typisk vejledningssituation være: En elev har været i praktik som elektriker og har set sig varm på faget og uddannelsen. Hun har det imidlertid svært i matematik og fysik, men er til gengæld godt med i dansk og engelsk. Sammen ser vejlederne og eleven i stedet på automatik- og procesuddannelsen, som er beslægtet med elektrikerne, men her er overgangskravene til hovedforløbet ikke så høje i matematik og fysik og til gengæld er der vægt på engelsk og dansk.
Udgangspunktet for vejledningen er elevens interesser og styrker og vejlederen hjælper eleven med at udvide sin mulighedshorisont, sådan at hun kan se sig selv og sine muligheder på nye måder. Karaktererne og elevens faglige præstationer er også til stede som en naturlig del af samtalen og som en del af den feedback eleven får fra sin omverden, men hendes karaktergennemsnit er vi fløjtende ligeglade med – vi er nemlig på jagt efter nuancer, potentialer og mening!
Anders Ladegaard,
Formand, UU DANMARK