Regeringsudspil fra december 2018
Langt de fleste danske unge gennemfører en uddannelse, og det er godt. At tage en uddannelse
fører ikke kun til job, men er også et godt afsæt for at opbygge selvværd og identitet.
Selvværd og identitet kommer blandt andet af at vide noget og være dygtig til noget, at have
overkommet forhindringer og løst udfordringer. Det er vigtigt at have med sig ind i voksenlivet.
Nogle unge rammer plet fra start og stryger lige igennem uddannelsessystemet, andre er i
tvivl, vælger om eller falder helt ud af en uddannelse. Et godt ungeliv kan ikke sættes på
formel. Hvad der ikke fungerer for den ene, kan vise sig at være det helt rigtige for den anden.
Unge i dag har mange muligheder, og der er mange valg at træffe. Det er fantastisk med
et væld af muligheder, men mange oplever det også som et stort ansvar at skulle finde den
rette vej. Der er måske en tendens til at tænke, at alt skal være perfekt i første hug.
Særligt valget af ungdomsuddannelse fylder meget for de unge. De har høje forventninger til
sig selv, og det kan føles overvældende og uoverskueligt at skulle træffe et valg, som man
oplever, har så stor betydning for ens livsbane og fremtid. Det kan måske føles som det
nemmeste og mest trygge at gøre det samme som kammeraterne, og på den måde kommer
nogle valg til at fremstå mere sikre, selvfølgelige eller rigtige end andre, selvom de sjældent
er det. Vi bør afdramatisere disse valg i fællesskab.
Det vil altid være de unges eget valg, hvilken ungdomsuddannelse, de gerne vil tage. De skal
ikke vælge uddannelse for forældrenes, vennernes, vejledernes eller samfundets skyld. Det
er vigtigt, at de unge ikke føler, de står alene. Vi har som samfund ansvar for at vise de unge,
at der ikke kun findes én rigtig vej til uddannelse og job, og at det også kan være okay at
vælge om igen, fordi man fik truffet et forkert valg. I nogle tilfælde kan det også være en
bedre vej at begynde med et job, og så senere tage en uddannelse.
Dette udspil er det fjerde led i Sammenhængsreformens i alt seks spor. Med udspillet ønsker
regeringen at forbedre og forenkle en række strukturer og rammer omkring unges liv og ikke
mindst deres arbejds- og uddannelsesliv. Vi ønsker at bidrage til, at de unge kender de mange
muligheder, som ungdomsuddannelserne giver, og vi ønsker at bidrage til, at unge kommer
til at opleve deres valg som mindre definitive, end de gør i dag.
Der skal være sammenhæng mellem systemer og strukturer i hele den offentlige sektor –
ikke mindst i uddannelsessystemet. Unge skal kunne vælge og gennemføre den uddannelse,
der er rigtig for dem, og de skal møde undervisning af høj kvalitet.
Institutioner, regler og rammer er til for de unges skyld. Vi skal sætte de unges behov i centrum,
og vi skal tro på, at de unge godt kan og gerne vil.
Med dette udspil ønsker regeringen at justere og ændre på en række strukturer og regler, der
tilsammen skal gøre alle unges vej til uddannelse og job bedre – uanset om man stryger lige
gennem gymnasiet, eller om man har brug for lidt ekstra støtte til at komme i gang eller videre.
I udspillet er der to spor:
1. Det ene spor omfatter de mange unge, der selv tager en ungdomsuddannelse
2. Det andet spor omfatter unge i kontanthjælpssystemet, der endnu ikke har taget en
erhvervskompetencegivende uddannelse
Udspillet består af en række initiativer, der skal give bedre afsæt til de unge, der efter grundskolen
står over for vigtige valg om deres fremtid. Vi ønsker at forbedre kvaliteten af rammerne
for de unge, men også at udvide rammerne for de unges vej til uddannelse og job. Det
kræver et bredt udbud af velfungerende institutioner, der har fokus på kvalitet, og det kræver
en god og sammenhængende dialog mellem jobcentre, vejledere og uddannelsesinstitutioner.
Sophie Løhde
Innovationsminister
Merete Riisager
Undervisningsminister
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesminister
Hent regeringsudspillet som pdf: her
