Nyt værktøj på UddannelsesGuiden

I september måneds nyhedsbrev kan du læse om det nye digitale værktøj Retningsviseren, som viser mulige veje til en ønsket videregående uddannelse.
Nyt værktøj på UddannelsesGuiden Det nye værktøj Retningsviseren tager udgangspunkt i den unges ønske om en specifik videregående uddannelse og viser mulige veje dertil. Unge i 8., 9. og 10. klasse kan bruge Retningsviseren som inspirationsværktøj i forbindelse med deres valg af ungdomsuddannelse. Værktøjet er udviklet som led i gymnasiereformen, og formålet er at reducere behovet for supplering efter endt ungdomsuddannelse, da supplering fremover kan trække gennemsnittet ned. Retningsviseren omfatter både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser og tydeliggør dermed faglærtes mulighed for at tage en videregående uddannelse.
Læs mere og prøv Retningsviseren


Webinar om Retningsviseren
Brug 30 minutter på at blive skarpe på Retningsviseren ved at deltage i et webinar. Webinaret er for UU-vejledere. Vi vil introducere til det nye værktøj Retningsviseren, der kan bruges i vejledningen af grundskoleelever. Vi viser, hvordan Retningsviseren hænger sammen med Adgangskortet.
Webinaret afholdes:
fredag d. 14. september kl. 9.00-9.30
mandag d. 17. september kl. 14.00-14.30
Læs mere om webinaret, og tilmeld dig


Ny chef i eVejledning

Kirsten Hahn Larsen har fået nyt job fra den 1. oktober. Kirsten har, som mange af jer ved, været chef i eVejledning, siden vi startede i 2011, og vi er kede af at skulle sige farvel til hende som chef.

Vores nye konstituerede chef i Kontor for Digital Vejledning og Support bliver Stine Sønberg Madsen, der har været ansat i Undervisningsministeriet i 11 år. Stine har en uddannelsesbaggrund som sociolog og har ikke tidligere erfaringer indenfor vejledningsfeltet, men glæder sig til at lære det nye område at kende.

Scroll to top