Ultimo april 2020

Gang i vejledningen trods Corona.

Så har coronahjemsendelse stået på i godt og vel et par uger. Ungecentrum sendte d. 13. marts alle medarbejdere hjem til deres hjemmearbejdspladser. Det betyder, at det fysiske møde både mellem kollegaer og de unge er sat på stand-by. Men ellers arbejdes der videre med opgaver, drift og selvfølgelige en intensiveret kontakt til de unge, som har brug for det i denne noget specielle tid. Ungecentrum arbejdet på højtryk i alle områder. Dagens UUV-vejleder fremgår af uuv.dk og der er 1-2 henvendelser om dagen. Så vejledningen er fuld tilgængelig og en del unge rækker ud efter deres vejleder omkring omvalg, udenlandsophold, uddannelsesplan etc.

Unge kontakter i denne periode fortsat Ungecentrum for at søge om uddannelseshjælp i Køge. Det kan bl.a. skyldes, at de unge i denne periode fyres fra jobbet eller hjemsendes uden løn. Der har siden 13. marts været 22 unge som har søgt om hjælp til forsørgelse. Det er ca. en stigning på 30 % i forhold til en almindelig periode.

Fra UUDK til EUK i Kommunernes Landsforening (KL)
Fra 1. januar 2020 er UU DANMARK´s aktiviteter overgået til Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne (EUK). Den tidligere bestyrelse for UUDanmark, hvor jeg har siddet som næstforkvinde, er overgået til en interim Rådgivningsgruppe. Fra maj udpeger KL de regionsrepræsentanter som skal sidde i Rådgivningsgruppen for EUK. Gruppen varetager og viderefører en del af de opgaver, der tidligere lå i bestyrelsen, men nu med en hel anden tyngde hos KL. Det bliver rigtig godt - både for vejledningen i kommunerne men også for de samlede ungeindsatser. Aktuelt kigger vi på UPV-processen og andelen af unge som vurderes ikke-uddannelsesparate sammenholdt med tildelte ressourcer. Ligesom dataflow i ungeindsatserne og tilgængelighed af data på ungeområdet er et tema i foråret.

De kommunale ungeindsatser begynder at finde sine ben
Greve kommune gik ud af UUV samarbejdet sommeren 2019 og vejledningen i Solrød kommune og Stevns kommune følger samme spor hertil sommer 2020-. Både Stevns kommune og Solrød kommune hjemtagers vejledning. Vejledningen vil indgå i den kommunale ungeindsats i de respektive kommuner efter sommerferien 2020. Vejledere fra UUV virksomhedsoverdrages til kommunerne henover sommeren. Begge kommuner har udtrykt stor tilfreds med vejledningssamarbejdet i UUV og derfor kigger vi også på nu hvordan Køge kommune fortsat kan samarbejde med de andre kommuner omkring ungerelateret opgaver på uddannelses- og vejledningsområdet. Det være sig både opgaver som er målrettet elever og unge, de fagprofessionelle men også arbejdet med data og ledelsesinformation på ungeområdet. Køge kommune er med Campus Køge et kraftcenter for uddannelse og det afgørende er at det fastholdes for arbejdet med de ny uddannelsespolitiske målsætninger som ungeindsatserne på tværs af landet skal arbejde hen imod.

Christel Jørgensen
Ungecentrum

Læs ULTIMO april 2020 her

Scroll to top